Den tavse minoritet taler ud
Af Evelina Gold og Kristina Svith Villadsen
I 1996 rejste Baoshan Li fra Kina til Danmark for at arbejde. Han var blevet inviteret af indehaverne af en kinesisk restaurant på Vesterbro, der manglede en god kok. Dengang var der næsten ingen kinesere i Danmark, og Baoshan Li brugte lang tid på at justere det kinesiske køkken, så det ikke mistede sit særpræg, men samtidig blev tilpasset de danske smagsløg.
Danskerne var venlige og imødekommende, og Baoshan Li knoklede hårdt for at klare sig i det nye land. Fire år efter åbnede han sin egen restaurant i Helsingør, og i dag ejer han restauranten Tea Restaurant i Helgolandsgade i København. Restauranten fik i 2007 fire kokkehuer ud af fem i Politiken, og Baoshan Li har i dag flere ansatte. Han interesserer sig for den danske kultur og følger med i, hvad der sker i det land, der nu er hans. Men han har aldrig lært at tale dansk og er en del af det, som flere gange er blevet kaldt ’den tavse minoritet’. Af og til er den også blevet beskrevet som den dårligst integrerede minoritet i Danmark i forhold til sprog og uddannelse.
- Vi bruger tid på at etablere os og vil gerne have stabilitet i vores eget liv, før vi kan begynde at tænke over, hvordan samfundet skal være og blande os i samfundsdebatten. Måske når restauranten kører bedre igen, kan jeg slappe af og lære lidt mere dansk, siger Baoshan Li på kinesisk og ser på sin søn Hao Li, der i dagens anledning også er hans tolk.
De sidder ved et af restaurantens træborde, begge klædt i blå skjorter. Far og søn. Men hvor Baoshan Lis skjorte har fine mønstre på langs, er Hao Lis en moderne cowboyskjorte. To skjorter, der er lige så ens og forskellige som de to generationer.
Det vigtige arbejde
Baoshan Li var blevet skilt fra sin kone, og det havde hele tiden været meningen, at deres søn også skulle flytte til Danmark. Da Baoshan Li havde været i Danmark i to år, fulgte Hao Li derfor efter. Dengang var han 10 år gammel, og allerede to dage efter sin ankomst legede han med de andre børn i gården. De var nysgerrige efter at høre om livet i Kina, og især historier om de mange lektier og den strenge disciplin i de kinesiske skoler vakte fascination.
Hao Li lærte hurtigt dansk, fik danske venner og har aldrig følt sig hverken fremmed eller dårligt modtaget. I dag læser han jura på universitetet og drømmer om at blive advokat.
- Hvis man går ud med en positiv holdning om, at man gerne vil møde andre mennesker, så kan jeg ikke forestille mig, at man ville blive afvist. Jeg forstår ikke, hvorfor nogle bliver kriminelle i Danmark. Her har man jo alle muligheder, siger han.
Samtidig nikker han genkendende til billedet af hans far og mange kinesere fra hans generation som ’den tavse minoritet’. Sproget er en af de største barrierer, mener Hao Li. Og så er der arbejdsbyrden.
- De skulle etablere sig på meget kort tid og havde derfor ikke tid til at deltage aktivt i andre ting. Desuden holder de sig meget i baggrunden og har deres ting og deres værdier. At arbejde og stifte familie. De har ikke så store krav til, hvordan samfundet skal være. Så længe det ikke går ud over deres ting, så er de tilfredse, siger han og forklarer, at arbejdet er enormt vigtigt for kinesere.
De kunne aldrig affinde sig med at læne sig tilbage og modtage offentlig støtte. De vil altid bruge arbejdet til at opnå endnu mere og vil gerne både have hus, bil og mulighed for at investere deres penge, forklarer Hao Li.
Bag ham har hans far sat sig ved et af de andre borde i restauranten med en computer. Han følger med i, hvad der sker i Danmark på en dansk hjemmeside, hvor danske nyheder bliver oversat til kinesisk. Ved baren er væggen tapetseret med aviser med kinesiske tegn og billeder af mad.
Det er Baoshan Li selv, der står bag gryderne. Det er også ham, der har indrettet restauranten med den enkle opdækning, appelsintræerne i vinduet og de sort/hvide fotos fra Kina på væggene.
Respekt for de ældre
Hao Li hjælper også til i restauranten. Især med det praktiske. Men han er der ikke så meget som tidligere, nu hvor han læser på universitetet. Uddannelse er nemlig førsteprioritet i en kinesisk familie som den, han er vokset op i, fortæller han.
- Min far har altid sagt, at man skal færdiggøre sine ting og gøre de ting, som man har sat i gang, ordentligt. Jeg har altid fået at vide, at jeg skulle på universitetet, siger han og forklarer, at han på mange måder er blevet opdraget kinesisk. Med mere disciplin, stærke familiemønstre og med en respekt for den ældre generation, der betød, at han hørte efter, hvad der blev sagt, og opførte sig derefter. Noget, som ikke altid var helt let, når vennerne trak i ham, og faderen samtidig spurgte, om han kunne hjælpe i restauranten.
- Nogle gange var det da en byrde, når de andre fra gymnasiet skulle ud. Men man kan jo altid feste med vennerne. Det her er mere vigtigt, siger han om at hjælpe til i restauranten.
Om det er den tankegang og opdragelse, der gør, at man aldrig hører om efterkommere af kinesere, der laver ballade i Danmark, kan hverken far eller søn komme med et entydigt bud på. Men det spiller helt klart en rolle, mener de.
- Det har noget med vores kultur at gøre. Den er stadig påvirket af konfucianismen, der handler om at gøre det rigtige og respektere de ældre,” siger Baoshan Li og henviser til filosoffen Konfucius, der levede for mere end 2000 år siden og søgte at skabe et harmonisk samfund gennem blandt andet uddannelse og respekt for klassiske ritualer.
- Men jeg tror, at alle opdrager deres børn positivt og lærer dem, at de skal lade være med at ødelægge noget, begå kriminalitet og gøre de forkerte ting. At de skal gøre det rigtige, siger Baoshan Li. Hao Li oversætter, hvad hans far lige har sagt, og tilføjer:
- Jeg kan ikke forestille mig, at man i andre kulturer ville gøre det modsatte og opdrage på en modsat måde. Det er bare det mest logiske at gøre.
Ikke nær så flittige
Da Baoshan Li kom til Danmark i 1996, var der næsten ingen kinesere i Danmark. Siden er der kommet flere til, men det er stadig en lille minoritet med bare 9.798 kinesiske immigranter og efterkommere, kinesiske arbejdere og studerende. Familien Li er en del af minoriteten og har klaret sig rigtig godt i Danmark. Samtidig er de med Hao Li, der snart fylder 22 år, ved at smide mærkatet som ’den tavse minoritet’, mener Hao Li selv.
- Sådan nogle som mig, vi kommer da sikkert til at blande os mere i debatten. Fra min familie har jeg fået frihed til og mulighed for at gå ud og integrere mig.
- De fleste af mine venner er danske, men jeg kan også godt lide at hænge ud med mine kinesiske venner. Vi forstår hinanden, fordi vi har samme baggrund og familiemønstre. Vi er også mere nørdede, når vi er sammen, fordi vi alle er i gang med en universitetsuddannelse. Jeg føler sig både som dansker og som kineser og har taget noget med fra begge kulturer. Der er gode ting i dem begge.
Det er hans far enig i. Han respekterer danskerne for deres ærlighed og retfærdighedssans. Og så kan han godt lide, at danskerne har forskellige sfærer, som de agerer i og undlader at blande sammen. Som arbejde og privatliv. Det gør det nemlig lettere at løse konflikter. Blander man det private og det professionelle, kan en konflikt i en kinesisk familieejet restaurant f.eks. være svær at løse.
Baoshan Li ser på sin søn, mens han med et genert grin tilføjer noget på kinesisk. Hao Li oversætter sin fars svar på, hvad han aldrig kommer til at vænne sig til ved danskerne. Han smiler også.
- Han siger, at danskerne ikke er nær så flittige som kineserne.
Fakta: Kinesere i Danmark
I Danmark er der 9.798 kinesere. Medregnet er både kinesere med dansk statsborgerskab, kinesere, der arbejder i Danmark, og studerende. Antallet af kinesere – både indvandrere og efterkommere – med dansk statsborgerskab er 2.264. I Danmark er der i alt 548.039 indvandrere og efterkommere, så kineserne udgør kun en lille del af dem.
Ingen relaterede artikler.
