FORSIDE » SAMLIV » Til døden jer skiller

Til døden jer skiller

Af Kristina Svith Villadsen og Evelina Gold

Det danske ord ”gift” er afledt af det oldgræske ord for ”løfte”. Og det er, hvad brylluppet går ud på. At love hinanden evig kærlighed og troskab.

I gamle dage var brylluppet en sikring af især kvinden, økonomisk og socialt. I dag er ægteskabet mange steder ikke en nødvendighed. Alligevel vælger par hvert år at give hinanden deres ja og fejre kærligheden sammen med familie og venner. Bryllupstraditionerne er nærmest utallige og forskellige fra kultur til kultur. Her er et udpluk af traditioner i kærlighedens tegn.

Inden brylluppet

Ordet polterabend er tysk og består af ”poltern”, at larme, og ”abend”, aften. Oprindeligt var det en skik, der gik ud på, at en kommende bruds venner smadrede porcelæn og lertøj på hendes dørtærskel og derefter blev inviteret indenfor. I de borgerlige kredse i 1800-tallet blev polterabend til en festlig middag, hvor gommen aftenen før sit bryllup tog afsked med ungkarlelivet med sine mandlige venner.

I dag er traditionen med at gøre polterabenden til en offentlig ydmygelse af den kommende brud eller gom ved at forsvinde til fordel for en dag med fælles aktiviteter.

Der findes et hav af traditioner for, hvad der sker inden brylluppet i andre kulturer. I Malaysia kan gommen sende nogle børn over til sin kommende hustru med en bakke  med smukt anrettet mad og origamiblomster foldet af pengesedler. Blandt andet i Indien får den kommende brud dekoreret hænder og fødder med smukke motiver i henna. Og i Bulgarien hælder en kommende brud indholdet af et fad med hvede, mønter og et råt æg ud over sig selv lige inden bryllupsceremonien. Hvis fadet går i stykker, bringer det lykke.

Det endegyldige ja

”Så tilspørger jeg dig, Anders Jensen, vil du have Line Hansen, som hos dig står, til din ægtehustru? Vil du ære og elske hende og leve med hende i medgang og modgang…”

Nogenlunde sådan lyder første del af vielsesritualet under kirkevielser i de vestlige lande. Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som en vielse på rådhuset og foregår med bønner, salmer, bibellæsninger, vielsestale og velsignelse.

I andre kulturer findes der mange forskellige vielsesritualer. Bryllupper i f. eks. Pakistan og Indien er noget, der kan vare i op til en uge. I Indien vasker brudens forældre parrets fødder i mælk.

Under buddhistiske vielsesceremonier bliver to tråde med perler vævet sammen som symbol på to familier, der bliver til én.

Et jødisk par bliver viet under et halvtag af stof. Til sidst i ceremonien knuser den jødiske gom et vinglas, som symbol på den menneskelige lykkes skrøbelighed.

En muslimsk vielse består i, at parret udveksler løfter, hvorpå Koranen holdes over brudens hoved som tegn på, at hun bliver indlemmet i mandens familie.

I Iran er det en skik, at en lykkeligt gift kvinde holder et halvgennemsigtigt sjal over parrets hoveder. Og når de nygifte har udvekslet løfter, bliver sukkerkrummer drysset over deres hoveder for at bringe held.

Æg og kosteskaft

I det muslimske Sudan skal brudeparret som en del af bryllupsceremonien kysse deres forældres knæ i en bøn om velsignelse og som et løfte om fortsat at adlyde deres forældre. Senere finder en anden ceremoni sted, hvor parret står ansigt til ansigt. Bruden indenfor i deres fælles hus, gommen udenfor. En brudepige leder an i ritualet, hvor æg bliver knust, og syv kosteskafter bliver brændt som symbol på, at man smider de dårlige vaner, der kunne true ægteskabet, ud.

Bryllupsgæsterne i det kristne Armenien kaster gerne mønter efter bruden, og et duepar bliver sluppet løs som tegn på kærlighed og lykke.

I Sydafrika kan der være tolv symboler til stede ved bryllupsceremonien – vin, hvede, peber, salt, bitre urter, vand, en gryde og en ske, et kosteskaft, honning, et spyd, et skjold samt en kopi af Bibelen eller Koranen. Symbolerne repræsenterer aspekter af den kærlighed og styrke, der forener to familier.

I Guatemala bliver parret bundet sammen med et sølvreb som symbol på deres evige forening. Og i Belize kan bruden vælge at valse op til alteret sammen med sin far i stedet for at gå.

Til et bryllup i Puerto Rico er det almindeligt, at en dukke klædt som bruden bliver placeret for enden af bordet. Dukken er dækket af amuletter, og gæsterne får små kopier af dukken med hjem.

Et græsk brudepar bliver under vielsen iført guldkroner eller blomsterkranse med silkebånd og bliver gennem festen æret som konge og dronning. Under festen bliver tallerkener og fade slået i stykker for at bringe held og lykke, og mønter kastes efter musikerne.

Også et russisk par bliver ’kronet’, hvis de bliver gift efter ortodoks skik. De skal aflægge deres løfter på et særligt tæppe, som de skal løbe om kap hen til. Den, der når tæppet først, bliver angiveligt husstandens overhoved.

Forskellige farver

Brudekjolens udseende har ændret sig i tidens løb. I middelalderen i den vestlige verden var den hvide kjole noget, der hørte til hos adelen og ved hoffet. Blandt den almindelige befolkning blev man ofte gift i sin egns dragt. Fra midten af 1800-tallet blev de fleste kvinder gift i en sort kjole, fordi sort dengang var en festfarve. Først efter 1. verdenskrig bredte de hvide brudekjoler sig til alle samfundslag med den hvide farve som symbol på uskyld.

Tager man østpå i dag, f. eks. til Kina eller Vietnam, skifter brudekjolen farve til orange, pink og rød som de mest anvendte. En jødisk brud har noget blåt på sammen med sin kjole, hvor den blå farve står for troskab, mens en indisk brud bliver gift i en pink eller rød sari og har så mange smykker på som muligt. I Armenien er brudens hovedbeklædning lavet ud af pap og forestiller et par vinger, der er dekoreret med fjer.

I de vestlige kulturer har gommen som regel et mørkt jakkesæt på. Mens han i nogle asiatiske kulturer har en silkekimono, er en pakistansk gom f.eks. eksempel klædt i rødt og har en traditionel turban på.

Bookmark/share via AddInto

URL: http://www.gazette.dk/?p=1237

avatar Kategori on 15.06.10. Kategori SAMLIV. Du kan følge kommentarerne der er skrevet til denne artikler RSS 2.0. Du kan skrive kommentar til denne artikel

Skriv kommentar

Bu sayfalarda yer alan okur yorumları kişilerin kendi görüşleridir. Yazılanlardan Haber gazetesi ve haber.dk sorumlu değildir. Hakaret veya ispatlanmamış iddialara yer veren yorumlar yayınlanmayacaktır.

KLUMMER

AF PETER BRIXTOFTE

avatar Behovet for fjender ødelægger os

Men hvad så? Nu var der ikke noget fjendebillede mere. Her opfandt så nogle politikere udlændinge i deres land som... 27/09/2012 / 1 kommentar / Læs mere...


AF SADI TEKELIOGLU

avatar Fri os for religion –i den offentlige debat.

Hvis vi skal løse integrationsproblemer skal vi øve os i at debattere uden religionssnak. Religion er en personlig sag. Det... 04/07/2011 / 1 kommentar / Læs mere...


AF YILDIZ AKDOĞAN

avatar Merkel er ligeså populistisk som Erdogan

Aldrig har så mange unge mennesker med så forskellige politiske, etniske og sociale baggrunde været så enige om en ting... 22/06/2013 / Ingen kommentar / Læs mere...

UGENS BOG
”Mere, Mere”….af Hakan Günday. En roman om menneskesmugling, om desperation, vanvid og om at miste grebet på virkeligheden, når menneskene omkring en er reduceret til erstatteligt gods..
læs mere...

© 2017 Gazette. Tüm hakları saklıdır.