Invitation to the Possible
Invitation to the Possible, er et initiativ under Statens Kunstråds Interkulturelle Projekt. Otte interkulturelle kunstnere inden for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst er inviteret til at forholde sig til den interkulturelle kunsts vilkår i Danmark.
Invitation to the Possible finder sted i ugerne 46-49 i Overgaden – Institut for Samtidskunst.
Invitation to the Possible undersøger virkeligheden for de kunstnere, der arbejder uden for deres eget kulturelle miljø.
Kernen i Invitation to the Possible er et ønske om at synliggøre de statslige støttemuligheder for kunstnere med en interkulturel baggrund og samtidig give Statens Kunstråd og Kunststyrelsen et indblik i deres vilkår, måder at arbejde på og deres værker.
De inviterede kunstnere er Arta Ghavam-Khesal og Amir Zainorin (billedkunst), Joachim Hamou og Ahmad Salhi (scenekunst), Amir Ghomi og Aida Nadeen (musik) og Özcan Ajrulaski og Adil Erdem (litteratur)
Fra Kunststyrelsen deltager Inger Krog (billedkunst), Christina Fich Jensen (scenekunst), Mette Sloth Møller (litteratur) og Bodil Høgh (musik).
INVITATION TO THE POSSIBLE
18. november Grand Opening
Torsdag d. 18. november kl. 16-17.30:
KVARTTONER I MUSIKKEN DEBAT & KONCERT
Vestlige elektroniske rytmer og verdensmusikken
Jens Chr. Jensen (debattør), Aida Nadeem, Kasper Osman,
Amar Alkaise, Amir Ghomi, arrangeret af www.bazarmusicshop.dk
Tirsdag – fredag d. 23, 24 & 26. november kl. 13-15:
NYDANSKE STEMMER SKRIVEVÆRKSTED & OPLÆSNING
Tag eller skriv et digt til Den Interkulturelle Poesikasse
Workshopledere: Özcan Ajrulovski, Adil Erdem
Jun Feng, Aleksandar Sojin, Adil Erdem, Henriette Rostrup, Sam,
Abdul Khahir Al-Bari, Chaoqun Zheng, Özcan Ajrulovski, Basim Alansar,
Dina Yafasova, Naziza Vucina, Nilgun Erdem
Torsdag d. 25. november kl. 13-17:
NYDANSKE STEMMER SKRIVEVÆRKSTED & OPLÆSNING. PANELDISKUSSION kl. 16.00
Digte, prosa og holdninger fra nydanske stemmer
Workshopledere: Özcan Arjulovski, Adil Erdem
Forfatterskolen, Brøndbystrand, Dina Yafasova
Torsdag d. 2. december kl. 17-19:
WAITING – SPACE CONTROL EVENT
Aerobic i et venteværelse skal opløse inaktivitet og psykisk lidelse
Efterfulgt af varm hjemmelavet mad
Ahmad Salhi, Joachim Hamou
Torsdag d. 9. december kl. 15-17.30:
STEMPLER DU KUNSTEN? PERFORMANCE & SOCIAL EVENT
Performativ og interaktiv act med publikum om inklusion og eksklusion
Arta Ghavami-Khesal, Amir Zainorin, Maher Khatib, Alan Alansari








