”Jeg er verdensborger – verden er min legeplads”

Flere og flere unge danskere og nydanskere betragter Danmark og danske uddannelsesinstitutioner som kravlegården, hvor man kan tilegne sig faglige kompetencer, og verden som den ultimative legeplads. De mener ikke, at Danmark har nok at tilbyde, i forhold til at opfylde drømmen om karriere og et fyldestgørende liv. Francine Mulimbi er en af disse lykkesøgende verdensborgere. Hun er enlig mor og bor på Frederiksberg.  Oprindeligt er hun fra Congo, men på grund af krig kom hun til Danmark som 14-årig. På trods af hårde odds, har hendes verdenssyn, vilje og evne til at tænke innovativt banet vejen for en lovende karriere og en lys fremtid for hende og hendes datter. 

Rikke Lindegaard, Gazette
For nylig har Gallup adspurgt 1.673 danskere om deres syn på politik og samfundsforhold. Ifølge undersøgelsen, er der et udbredt ønske om større åbenhed. Særligt de 16-25-årige mener, at Danmark er for lukket. I den forbindelse udtalte Signe Bo, som er formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der repræsenterer 600.000 unge, at de unge gerne vil i dialog med verden uden for Danmarks grænser. Hun mener, at de unge har en klar forståelse af behovet for internationalt samarbejde og dialog på tværs af landegrænser og kulturer.
Gazette har mødt Francine Mulimbi. En verdenskvinde på 26 år, der startede sine ungdomsår med flugt fra sit hjemland Congo. I dag er hun på vej mod stjernerne, og har ambitioner om at inspirere og skabe. Men når man vil nå stjernerne, så må man søge bredere end blot i Danmark, for at finde det rette trinbræt.
Francine kom til Danmark som 14 årig flygtning med sin familie. Hun forlod en tilværelse hvor babysitter og tjener stod klar med assistance, når mor og far var på arbejde. En tilværelse der før var tryg, men nu var opløst af krig og ødelæggelse. Som mørklødet teenagepige, der ikke forstod et ord dansk, begyndte hun i skole, 14 dage efter hun ankom til Danmark. Francine var opdraget til at yde sit bedste og med filosofien om, at hvis man vil opnå noget her i livet, så må man knokle for det. Og det gjorde hun. Francine klarede sig igennem skolen på trods af sprogbarrieren, og hun omstillede sig gradvist til tilværelsen i det kolde nord. Efter 9. klasse startede hun i gymnasiet og blev siden uddannet designteknolog med speciale i marketing og business design.

 

I dag er Francine enlig mor og studerer ideation design, med henblik på en bachelor.  Hun bor i et bofællesskab for enlige forsørgere og studerende, hvor fællesskabstanken lever i bedste velgående. I sin lille lejlighed, som hun deler med sin 5-årige datter, tænker hun store tanker, og drømmer om at ændre verden.  Billeder af afrikanske børn hænger rundt omkring i stuen, for at minde hende om hvad det er hun kæmper for.
Den 6. juli 2011 startede Francine sin virksomhed ”RockAfrick” med kunstneren og sangskriveren Mary N’diaye, som hun er manager for, ved siden af studierne.  Mary N´diaye som oprindeligt er fra Senegal og bor i Sverige er netop blevet signet hos Universal Records i Sverige, og de to går en lovende fremtid i møde som partnere, kunstnere og, ikke mindst, som rollemodeller. Sammen har de nemlig en vision om at inspirere unge afrikanere verden over, til at drømme stort og gå efter stjernerne. Deres håb er, med tiden, at invadere Afrika med positive tanker, og vende den negative mentalitet som er opstået som følge af krig, fattigdom og udnyttelse af et kontinent med utrolig mange ressourcer, der, ifølge Francine, ligger uudnyttet hen.
”Som kvinder af afrikansk oprindelse, som ikke er bange for at sætte baren højt og kæmpe for at nå vores mål, håber vi at vende den begrænsende selvforståelse til en tro på, at alle, uanset hvor man befinder sig i verden, kan skabe en bedre tilværelse for sig selv. ”Vi vil hive dem ud af den der offerrolle, som mange indvandrere og flygtninge påtager sig”.

Francine kan ikke genkende opfattelsen af at være marginaliseret som udlænding i Danmark. Tvært imod mener hun, at man selv har ansvaret for at skabe sin egen fremtid. Og selvom hun ofte hører andre mørklødet udtale, at de ikke kan finde arbejde på grund af hudfarve mm., så mener hun, at det primært skyldes mangel på perspektiv.
”At komme til et andet land og se anderledes ud kan selvfølgelig være svært, hvis man ikke har nogen at identificere sig med. Og at komme til Danmark som teenager med kruset hår og stor numse, og oven i købet ikke tale sproget, har uden tvivl været udfordrende for mig. Men dybest set mener jeg, at menneskelig spejling kommer inden fra”.
”Her i Danmark er der så meget der begrænser, når man vil ud på arbejdsmarkedet. Først og fremmest er det en udfordring at få et job. Og så er der hierarkiet. Man kan have en høj uddannelse, men alligevel starter man med at hente kaffe, rydde op og så videre, og der kan gå flere år, før man får lov til at bruge sine kompetencer. Og det tror jeg gælder alle i dag, uanset oprindelse”. I stedet mener hun, at man skal vende blikket mod verden og det potentiale der eksisterer uden for Danmark.
Francine har aldrig betragtet sig selv som dansker, om end hun er velintegreret og har en velfungerende tilværelse. Hun er heller ikke 100 % afrikaner, selvom det er en stor del af hende. ”Jeg ser mig selv som et sted midt imellem. I rummet imellem er verden, og den rummer uendelige muligheder.” Francine mener, at vi bør åbne øjnene for, at vi kan lære af hinanden, på tværs af grænser og kontinenter, i langt højere grad end vi gør nu. Hun mener at vores drømme bør inspirere os til at kæmpe for at nå egne mål.
”Jeg ser en masse uudnyttet potentiale overalt. Både i Danmark og i Afrika. Den måde vi driver forretning på, den måde systemer er opbygget på, og måden som mange tænker på. Det er temmelig perspektivløst, synes jeg. Det kræver nytænkning og innovative tiltag at ændre på en negativ spiral og bryde grænser”.
Francines samfundssyn hænger dels sammen med hendes baggrund som afrikansk flygtning. Men et begrænsende arbejdsmarked og en begrænsende arbejdsmarkedskultur, der ikke lever op til hendes fremtidsdrømme, har i lige så høj grad influeret og inspireret hende til at tænke ud af boksen. Hun drømmer ikke om en borgerlig tilværelse i Danmark, men ser sit og datterens liv udfolde sig der, hvor energien er. Der hvor der et behov. Med virksomheden RockAfric vil hun bygge broer, inspirere og give afrikanere i Europa og USA en forståelse for, at de skal tage leadership og ejerskab over egen fremtid.
”På den måde bygger vi flere broer, kulturer og lande imellem. Det er op til os, at inspirere og være forbilleder for andre”. Francine og Mary N´diaye har et ønske om at tage til Afrika og holde foredrag på skoler og i klubber for at nå ud til de unge afrikanere. Særligt de unge kvinder, som de håber at inspirere med egne historier, alt hvad de har opnået og, ikke mindst, med musik. Men først har Francine et ophold i Sverige der skal overstås, hvor hun har et samarbejde kørende med  Universal records og BMG crysalis. ”Derefter. Hvem ved hvor jeg ender i verden?”, siger hun og smiler.

Hør Mary N´diaye med ”Big Dreamer” http://www.youtube.com/watch?v=LLK9QRD09MI