FORSIDE » DANMARK, NYHEDER » København skal bekæmpe social kontrol

København skal bekæmpe social kontrol

Alle partier på Københavns Rådhus har til eftermiddag skrevet under på ’Inklusionsaftale 2013’, der skærper integrationsindsatsen i København. Integrationsborgmester glæder sig over, at alle partier er med i aftalen og erklærer 00´ernes skyttegravskrig i integrationspolitikken for død i København.

Med aftalen ønsker partierne blandt andet at få en bedre modtagelse af udenlandsk arbejdskraft, bekæmpe social kontrol, stoppe diskrimination og styrke danskundervisningen i udsatte boligområder.

Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, er glad for, at det lykkedes at få alle partier med i den nye aftale, hvor målet både er at udnytte københavnernes mangfoldighed bedre og samtidig løse konkrete udfordringer.

– Jeg er meget glad for, at det lykkedes os at lande en bred aftale, hvor alle partierne er med. For mig viser det, at 00´ernes skyttegravskrig i integrationspolitikken er et overstået kapitel, og at vi nu i stedet endelig laver gode løsninger sammen. Det lover rigtig godt for integrationen i København, siger Anna Mee Allerslev.

Som noget nyt ønsker partierne også en mere centralt styret integrationsindsats i København.

– Vi er blevet enige om i højere grad at målrette pengene til projekter, der understøtter vores målsætninger i kernedriften. Det vil sige sprogindsats, integration i skolerne og på arbejdsmarkedet. Målet er at sikre, at vi altid får mest muligt for pengene, og at vi alle går i samme retning, selvom det er en stor kommune, forklarer Anna Mee Allerslev.

Som eksempler på konkrete initiativer i aftalen nævner hun blandt andet udvidelsen af Københavns Værtsprogram, som matcher nytilkomne med frivillige københavnere for på den måde at styrke nytilkomnes inklusion på det københavnske arbejdsmarked. Der er også afsat 1 mio. kr. til bekæmpelse af social kontrol blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Den fremskudte sprogindsats udvides til flere områder og ikke kun Tingbjerg. Endelig indeholder aftalen uddannelse af diskriminationsrådgivere. Pakken koster i alt 20,3 mio. kr.

Bookmark/share via AddInto

URL: http://www.gazette.dk/?p=3158

avatar Kategori on 08.05.12. Kategori DANMARK, NYHEDER. Du kan følge kommentarerne der er skrevet til denne artikler RSS 2.0. Du kan skrive kommentar til denne artikel

Skriv kommentar

Bu sayfalarda yer alan okur yorumları kişilerin kendi görüşleridir. Yazılanlardan Haber gazetesi ve haber.dk sorumlu değildir. Hakaret veya ispatlanmamış iddialara yer veren yorumlar yayınlanmayacaktır.

KLUMMER

AF PETER BRIXTOFTE

avatar Behovet for fjender ødelægger os

Men hvad så? Nu var der ikke noget fjendebillede mere. Her opfandt så nogle politikere udlændinge i deres land som... 27/09/2012 / 1 kommentar / Læs mere...


AF SADI TEKELIOGLU

avatar Fri os for religion –i den offentlige debat.

Hvis vi skal løse integrationsproblemer skal vi øve os i at debattere uden religionssnak. Religion er en personlig sag. Det... 04/07/2011 / 1 kommentar / Læs mere...


AF YILDIZ AKDOĞAN

avatar Merkel er ligeså populistisk som Erdogan

Aldrig har så mange unge mennesker med så forskellige politiske, etniske og sociale baggrunde været så enige om en ting... 22/06/2013 / Ingen kommentar / Læs mere...


AF MOUNA DAADOUCHE

avatar Er Amina den arabiske kvindes nye ansigt?

Er Amina den arabiske kvindes nye ansigt? Af Mouna Daadouche ”Amina-affæren” er blevet genstand for polemik i de arabiske lande... 23/04/2013 / Ingen kommentar / Læs mere...

UGENS BOG
”Kiffe Kiffe i morgen”….en roman om at være fanget mellem to kulturer.
læs mere...

© 2014 Gazette. Tüm hakları saklıdır.