Ministerbilen og troværdighedens spil

Af Fatma Öktem, MF, VENSTRE

Sådan lyder den kendte børneremse, som råbes dagligt i skolegårde og børnehaver landet over af drillende børn, der overrumples af ord og små retoriske kampe. Selvom remsen oftest hænger ved barndommens ord-drillerier, så er remsen ikke uden betydning i det politiske liv i dag.

På samme barnlig vis indledte nuværende statsminister, Helle Thorning, nemlig en retorisk kamp mod den tidligere VK-regering i maj 2011, hvor hun udtalte: ”På den ene side har vi en regering, der er kørt træt. På den anden side står en ansvarlig opposition, som skaber orden i dansk økonomi. En opposition som er klar til at påtage sig ansvaret.”

Det er hårde ord, der ramte den tidligere regering fra den nuværende statsminister, Helle Thorning – ord som på mange måder ikke beskrev den virkelighed, der var på daværende tidspunkt, men som til gengæld er meget rammende for den virkelighed vi har i dag under den røde regering. Statsminister Helle Thorning – og den røde regering – er desværre ofre for remsens klokkeklare ordlyd. Det lader til, at lysten til ministerbiler har overskygget trangen til at holde, hvad man lover.
For det må konstateres, at den røde regering både er kommet aldeles skidt fra start, er kørt træt, har svært ved at forvalte sit ansvar, og fører en politik med en decideret skadelig virkning på dansk økonomi. Efter valget har den røde regering så mange løftebrud på samvittigheden, at det er med til at nedgrave den politiske troværdighed. Det handler om, betalingsring, kvindekvoter, 40 % billigere offentlig transport, efterløn og dagpenge – for blot at nævne de mest fæle af slagsen. I starten talte oppositions partierne løftebruddene, men stoppede med at tælle, da den røde regering nåede 100 løftebrud. Budskabet stod klart, den røde regering efterlod deres valgløfter – og vælgerne – på vej ind i ministerbilerne.

Det sidste halve år er vælgerne stormet væk fra Socialdemokratiet og SF  – med en sådan fart, og i en sådan grad – at Venstre nu er større end de tre regerings partier til sammen. Det i sig selv, må da vække den røde regering fra deres tornerose søvn. Særligt, Helle Thorning må være presset, da Socialdemokratiet er det eneste parti, der ikke har modtaget nye vælgere siden valget – men blot har børstet dem af sig. Den historisk lave meningsmåling til Socialdemokraterne viser en tydelig kritik af partiets handlinger, der tilsyneladende preller af som vand på en gås.

Statsminister Helle Thorning udtaler sig ikke – hun og resten af regeringen har valgt tavsheden frem for ærligheden. Den røde regering ønsker tilsyneladende ikke at kommenterer på, hvorfor de har brudt deres løfter til vælgerne. De vælger at tro på, eller forsøger krampagtigt at få andre til at tro på, at de ikke har brudt nogen løfter.
Men det ændrer ikke på, at partierne i den røde regering – før valgt – hver især ønskede enten betalingsring, 40 % billigere offentlig transport, kvindekvoter i bestyrelser. S og SF ville bevare efterlønnen og undgå en dagpengereform. Ordene viste sig at være varm luft – for først røg efterlønnen, og så kom der en dagpengereform.

De såkaldte trepartsforhandlinger mellem finansministeriet og arbejdsgiver- og centralorganisationerne var dårligt begyndt før de blev afbrudt af uforenelige uoverensstemmelser, som har efterladt regeringen yderligere svækket i borgernes øjne.
Den røde regering brugte offentligheden som platform for debat op til trepartsforhandlingerne, hvor de høje forventninger til en forhandlingssucces ikke var til at overse for hverken oppositions politikere eller borgere. Regeringens forhandlings sammenbrud med arbejdsmarkedets aktører stod derfor til offentligt skue.

Når ord ikke opfølges af handling, så bliver de tomme og mister sin betydning. Ingen af de klokkeklare løfter, de tre regeringspartier indledte valgkampen med, er blevet til noget. I Venstre er vi ganske tilfredse med, at størstedelen af den røde politik er udeblevet, da det ganske enkelt er ude af trit med den virkelighed, vi lever i lige nu.
Men vi er kede af, at den røde regerings lemfældige forhold med at holde, hvad de lover over for deres vælgere, desværre er med til at slå skår i tilliden til politikere og den politiske kultur.

”På dine ord skal du frikendes – og på dine ord skal du dømmes”. Er ord fra biblen. Helle Thornings udtalelser fra maj 2011, der aktuelt beskriver hendes egen – og regeringens – udmattede situation, må derfor lægges ind i børneremsens så flotte retorik ”det man siger, er man selv”.
For lad os blot konkluderer, at den røde regering havde tårnhøje ambitioner før valget. De ville både blæse og have mel i munden på samme tid. Det har de så fundet ud af nu, ikke kan lade sig gøre.

Det er fint, at de er blevet klogere. Det er bare ærgerligt, at deres kursændring og selvmodsigende politik – hvor de siger ét – og gør noget andet, har en decideret skadelig effekt på vælgernes tillid til os politikere.
Løftebrud sætter politikernes troværdighed på spil, og det er jo ikke så underligt, at vælgere i større grad i dag ønsker kontrakt politik. De ønsker at indgå kontrakter med partierne og os politikere, hvor de forventer, at løfter bliver indfriet. Det er da, hvad man kan forvente, hvis ikke der findes en ganske god undskyldning og forklaring på, at en regering ikke kan overholde en aftale med vælgerne.

Fra børn skal man høre sandheden ganske umiddelbar og uforsødet. Den røde regering peger fingere af oppositionen for ikke at ville samarbejde, men leverer historisk korte høringsfrister, bryder tidligere forlig udenom forligsparterne, fører blokpolitik – i modsætning til, hvad de gik til valg på. Den gode regeringsførelse, som de har slået sig på i regeringsgrundlaget, er svær at se for oppositionen, der gang på gang bliver beskyldt for at ligge i hængekøjen, men sjældent bliver inddraget eller inviteret med til et forhandlingsbord. Regeringspartierne vender deres vælgere ryggen, ved at se stort på deres egne løfter. Og den reform politik – som de kritiserede Venstre for at ville gennemføre før valget – efterlever de nu i stor stil efter valget.
Det er en tom fornemmelse at se, hvordan den røde regering sætter sig længere og længere tilbage i sædet i ministerbilerne, mens vælgerne siver væk til andre partier som Venstre, hvis politik regeringen nu fejlslagent forsøger at føre.
Hvilket får mig til at tænke på en anden børneremse – ”Når du tisser i bukserne, varmer det kun et kort øjeblik”. Det varmer kun indtil næste valg. Så bliver det koldt, og så vil du blive dømt på dine ord.