|

Populær pakistansk sangerinde dræbt

Af Christine Balle Mikkelsen

Den populære pakistanske sangerinde, Ghazala Javed, blev mandag  skudt og dræbt i det nordvestlige Pakistan skriver CNN. Hun sad i en bil sammen med sin søster og far, da to bevæbnede mænd på en forbipasserende motorcykel begyndte at affyre skud mod bilen. Både Ghazala Javed og hendes far blev dræbt.

Politiet, der arbejder på sagen, afviser gisninger om at Taliban skulle stå bag drabene. Derimod mistænker de Ghazala Javeds eksmand for at stå bag mordene.
Javed blev gift med forretningsmanden, Jahangir Khan, i 2010, men ægteskabet varede kun i seks måneder, da Ghazala Javed valgte at søge om skilsmisse, efter hun fandt ud af, at hendes mand havde, i hvert fald, én anden kone. Dette skabte store overskrifter i landet, hvor stærkt konservative normer er styrende. Efter hun havde søgt om skilsmisse, forsøgte Jahangir Khan at overtale hende til at blive hos ham.
På grund af Talebans voksende styrke i Pakistan, og deres modstand mod musik og dans, måtte Ghazala Javed og hendes familie flytte til Peshawar i det nordvestlige Pakistan, og de sidste indspilninger og musikvideoer blev lavet i Dubai.

Ghazala Javed blev begravet i går, d. 19. juni. Hun blev 24 år.

 

Bookmark/share via AddInto

1 Kommentar for “Populær pakistansk sangerinde dræbt”

Skriv Kommentar

FritidVist alt