FORSIDE » NYHEDER » Slut med nødtelefoner

Slut med nødtelefoner

Om kort tid er det slut med de karakteristiske nødtelefoner, der er opsat med 2 kilometers mellemrum langs de danske motorveje. I de kommende måneder vil langt størstedelen af de ca. 1.350 nødtelefoner blive nedtaget, og kun nogle enkelte telefoner ved broer og tunneller bevares. Årsagen er den store udbredelse af mobiltelefoner, som har ført til, at der i 2016 kun var to egentlige nødopkald fra nødtelefonerne.

De seneste år er brugen af nødtelefonerne faldet drastisk. I 2010 var der således i alt 668 opkald, men i 2016 var det faldet til 98. De egentlige nødopkald faldt i samme periode fra 81 til kun to, mens langt størstedelen af de resterende opkald vedrørte tilkaldelse af vejhjælp.

Der er i alt ca. 1.350 nødtelefoner, som er opsat med to kilometers mellemrum langs alle danske motorveje. Men om ca. et halvt år vil der kun være 31 nødtelefoner tilbage. De kommer til at stå ved Limfjordstunnelen, Silkeborgmotorvejstunnelen, Guldborgsundtunnelen, Frederikssundsvejstunnelen og Bernstorffsvejtunnelen samt ved omkring 14 større broer.

Ved at nedlægge de mange nødtelefoner forventer Vejdirektoratet at spare omkring 4 mio. kr. om året i driftsomkostninger. Hertil kommer, at der over de næste 10 år i alt spares 56 mio. kr., som ellers skulle have været anvendt til at udskifte nedslidte nødtelefoner. De tilbageværende telefoner vil koste ca. 300.000 kr. i drift om året.

Arbejdet med at nedtage nødtelefonerne starter i næste måned og ventes at tage et halvt års tid.

Bookmark/share via AddInto

URL: http://www.gazette.dk/?p=4494

avatar Kategori on 03.05.17. Kategori NYHEDER. Du kan følge kommentarerne der er skrevet til denne artikler RSS 2.0. Du kan skrive kommentar til denne artikel

Skriv kommentar

Bu sayfalarda yer alan okur yorumları kişilerin kendi görüşleridir. Yazılanlardan Haber gazetesi ve haber.dk sorumlu değildir. Hakaret veya ispatlanmamış iddialara yer veren yorumlar yayınlanmayacaktır.

KLUMMER

AF PETER BRIXTOFTE

avatar Behovet for fjender ødelægger os

Men hvad så? Nu var der ikke noget fjendebillede mere. Her opfandt så nogle politikere udlændinge i deres land som... 27/09/2012 / 1 kommentar / Læs mere...


AF SADI TEKELIOGLU

avatar Fri os for religion –i den offentlige debat.

Hvis vi skal løse integrationsproblemer skal vi øve os i at debattere uden religionssnak. Religion er en personlig sag. Det... 04/07/2011 / 1 kommentar / Læs mere...


AF YILDIZ AKDOĞAN

avatar Merkel er ligeså populistisk som Erdogan

Aldrig har så mange unge mennesker med så forskellige politiske, etniske og sociale baggrunde været så enige om en ting... 22/06/2013 / Ingen kommentar / Læs mere...

UGENS BOG
”Mere, Mere”….af Hakan Günday. En roman om menneskesmugling, om desperation, vanvid og om at miste grebet på virkeligheden, når menneskene omkring en er reduceret til erstatteligt gods..
læs mere...

© 2017 Gazette. Tüm hakları saklıdır.